Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lægefaglige vinkler på krigen i Ukraine

23. august kl. 20:00 - 21:30

Mødet den 23. august 2022 afholdes både fysisk og virtuelt.
For at deltage virtuelt skal du registrere din tilmelding. Du modtager efterfølgende en bekræftelse inkl. et link til det virtuelle møderum.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Bitten Dahlstrøm på kms@dadl.dk.

Foredragene beretter om de akutte medicinske behov og den humantære indsats i månederne efter krigens udbrud i Ukraine samt omhandler de psykiske lidelser og mulig behandling/forebyggelse for flygtninge.


Medicinsk nødhjælp i Ukraine

Mads Geisler, læge. Udsendt 12 gange for Læger uden Grænser siden 2013. Medicinsk holdleder for Médecins sans Frontières (MSF Belgien) i Østukraine marts-maj 2022

Krigen i Ukraine har medført en kompleks humanitær krise med katastrofale konsekvenser for befolkningen og millioner af fordrevne og flygtninge.
Civilsamfundet og sundhedssystemet i den østlige del af landet kæmper for at fortsætte trods angreb på byer, infrastruktur og klinikker.
Læger uden Grænser leverer medicinsk nødhjælp i berørte områder af landet – herunder katastrofeberedskab, materiel til hospitaler, mobilklinikker, ambulancer og medicinsk evakuering i tog.
Oplægget beretter om de akutte medicinske behov og den humantære indsats i månederne efter krigens udbrud.


Foto: Fra et hospital i Kryvyi Rih i Ukraine.


Flygtninge: traumer,  psykiske lidelser og mulig behandling/forebyggelse

Jessica Carlsson Lohmann, forskningsansvarlig overlæge, ph.d., Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri og Forskningslektor ved Københavns Universitet 

Lige efter voldsomme oplevelser og flugt vil mange flygtninge opleve, at de er psykisk belastede og sårbare, men det er langtfra alle, der udvikler egentlige behandlingskrævende traumerelaterede psykiatriske lidelser. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er den hyppigst beskrevne traumerelaterede psykiatriske lidelse. Udover traumer fra hjemlandet eller flugten er der ofte en række postmigratoriske stressorer som i høj grad påvirker det psykiske helbred i flygtningepopulationer. Dette oplæg vil give et overblik over den viden der er omkring det psykiske helbred blandt traumatiserede flygtninge, betydningen af postmigratoriske stressorer og desuden se på behandlingsmuligheder og muligheder for forebyggelse med eksempler fra den aktuelt nyankomne gruppe af flygtninge fra Ukraine.

Detaljer

Dato:
23. august
Tidspunkt:
20:00 - 21:30