Begivenheder

Lone Skov, professor, overlæge, dr.med., Hud- og allergiafdeling, Herlev og Gentofte Hospital Psoriasis er en kronisk inflammatorisk sygdom, som primært rammer huden, men hos op til 20% af patienterne også led. Det er en hyppig sygdom med en prævalens på 3-4% i den vestlige verden. Psoriasis debuterer ofte i puberteten, er skæmmende og har stor negativ indvirkning på patienternes livskvalitet. Vores viden om immunsystemets rolle ved psoriasis, hvilke celler og cytokiner, som er involveret, er øget betydelig, hvilket har ført…

Niels Kroman, cheflæge, professor, dr.med., Kræftens Bekæmpelse I Danmark tilbydes screening for kræft i livmoderhalsen, tarmkræft og brystkræft. Disse screeningsprogrammer er indført på basis af videnskabelig evidens af effekt i form af nedsat dødelighed for de pågældende kræftformer for personer der deltager i screeningsprogrammerne. Evidensen vil blive gennemgået samt risikoen for overdiagnostik over overbehandling. En række andre kræftformer findes der også potentielle screeningsredskaber for, men man mangler her evidens for en gavnlig effekt. Et interessant perspektiv er, at en effektiv…

Anders Nyboe Andersen, professor, dr.med., Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet Kryopræservering af mænds sæd har været anvendt i årtier, og nedfrysning af humane embryoner stammende fra en mand og en kvinde som har gennemgået reagensglasbefrugtning, har været anvendt i 30 år. Nedfrysning af kvinders ubefrugtede æg er derimod først rigtigt blevet en mulighed indenfor de seneste ti år, efter udvikling af såkaldt vitrification som frysemetode. Introduktion af andre nye reproduktionsteknologier er ofte ledsaget af omfattende debat. Nedfrysning og langtidsopbevaring af ubefrugtede æg indførtes…

Michael Kjær, professor, overlæge, dr.med., Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital Idrætsmedicin: Selvom regelmæssig fysisk aktivitet er helbredsmæssigt sundt (og samfundsøkonomisk kan betale sig), medfører det også en lang række akutte og kroniske skader. Disse rammer overvejende muskler, sener, ledbånd, brusk og knogle, og selvom specielt overbelastningsskader ikke helt er forstået patogenetisk, så ved vi i dag meget om hvorledes vævet tilpasser sig belastning eller mangel på samme. Vort bindevæv tilpasser sig kun langsomt til ændret belastning, mens immobilisering/sengeleje kan nedsætte…