Indlæser Begivenheder

Truende pandemier

Dato: Tirsdag den 29. september 2026
Tidspunkt: Kl. 19.00
Sted: Domus Medica (Lægeforeningen), Kristianiagade 12, 2100 København Ø

Foredraget den 29. september 2026  kl. 19.00 afholdes både fysisk og virtuelt.
Tilmelding er KUN nødvendig, hvis du ønsker at deltage virtuelt. Tilmelding til virtuel deltagelse.
Ønsker du at deltage fysisk i mødet er der ingen tilmelding, og du møder blot op på dagen.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Bitten Dahlstrøm på kms@dadl.dk eller telefon 3544 8401.


Anders Fomsgaard, dr.med, adjungeret professor inf.med, SDU, Videnskabelig medarbejder, Afd. Virologi og Mikrobiologisk Beredskab,  Statens Serum institut

De fleste nye udbrud, epidemier og pandemier stammer fra emergin zoonotisk virus. Med udgangspunkt i sådanne tidligere epidemier og pandemier, som hiv-1, Mpox, Ebola, Covid-19 etc. afdækkes de generelle mekanismer, og de nye truende pandemier og forberedelser diskuteres.


Ann-Britt Eg Hansen, overlæge, ph.d., klinisk lektor, Infektionsmedicinsk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital 

Oplægget omhandler to nylige udbrud af alvorlige virussygdomme: Andes-hantavirus hos passagerer på et krydstogtskib og det aktuelle ebolaudbrud i DR Congo. Oplægget vil belyse epidemiologi og klinik samt betydningen af tidlig diagnostik og adgang til understøttende behandling og specifikke terapier. Udfordringer ved håndtering og behandling af højkonsekvensinfektioner diskuteres med udgangspunkt i ligheder og forskelle mellem de to udbrudssituationer.