Indlæser Begivenheder

Psykedelika-renæssancen – og videnskaben bag den

Dato: Tirsdag den 6. maj 2025
Tidspunkt: Kl. 20.00
Sted: Domus Medica (Lægeforeningen), Kristianiagade 12, 2100 København Ø

Foredraget den 8. april 2025  kl. 20.00 afholdes både fysisk og virtuelt.
Tilmelding er KUN nødvendig, hvis du ønsker at deltage virtuelt. Tilmelding til virtuel deltagelse.
Ønsker du at deltage fysisk i mødet er der ingen tilmelding, og du møder blot op på dagen.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Bitten Dahlstrøm på kms@dadl.dk eller telefon 3544 8401.


Gitte Moos Knudsen, professor, overlæge, dr.med., Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet og Københavns Universitet 

De seneste 10 år har bevidnet en eksponentielt voksende renæssance af brugen af psykedeliske stoffer som lægemidler. Det terapeutiske potentiale af klassiske psykedelika, såsom psilocybin og LSD, for såvel psykiatriske som neurologiske sygdomme er et område, der har fået enorm opmærksomhed. Klassiske psykedelika udøver deres psykoaktive virkninger gennem stimulering af hjernens serotonin 2A-receptorer (5-HT2AR), men det er uklart, om dette er årsagsmæssigt relateret til de gavnlige behandlingseffekter. Et andet kritisk, men uløst spørgsmål, er, hvordan en enkelt dosis psilocybin kan inducere varige positive ændringer hos mennesker, men en del studier peget på, at psykedelika virker ved at øge hjernens neuroplasticitet. Ved foredraget gennemgås den eksisterende viden på området, herunder hvad vi i dag ved om virkningsmekanismerne.


Jesper Tobias Andreasen, associate professor, translational psychopharmacology, Københavns Universitet

Klassiske psykedelika og MDMA tegner til at blive en del af fremtidens behandling af psykiske lidelser. Oplægget af Jesper Andreasen vil kort beskrive farmakologien af klassiske psykedelika og MDMA og deres effekter i hjernen. Det belyses, hvordan de neurobiologiske effekter menes at relatere til de subjektivt oplevede effekter, og det vil blive diskuteret, hvordan disse effekter bedst udnyttes til at opnå langvarige effekter af få behandlinger.

Kliniske studier af psilocybins terapeutiske effekter har primært været fokuseret på depression og angst, imens studier af MDMA mest har fokuseret på post-traumatisk stress-syndrom (PTSD). I oplægget vil det diskuteres, hvordan disse stoffers biologiske og psykologiske effekter kan forstås mere transdiagnostisk og anvendes ved andre kliniske tilstande.