4
Morten Høyer, professor, MD, PhD, Danish Center for Particle Therapy
Partikelterapi er en ny form for strålebehandling, der giver mulighed for at give en mere koncentreret stråledosis til en tumor og reducere dosis til det normale væv i forhold til konventionel stråling med fotoner. Dermed kan man spare patienter for alvorlige stråleskader. Behandlingen gives oftest i form af protoner, som accelereres op i en cyklotron og styres i et magnetfelt ind i det planlagte målområde i patienten. Teknologien er omfattende og dyr, og protonterapi skal kun tilbydes de patienter, der potentielt har gavn af behandlingen. De fleste børn vil få protoner, hvorimod voksne patienter primært findes ved individuel sammenligning af stråleplaner med protoner og fotoner. Behandling med protoner i fremtiden udgøre 10% af alle strålebehandlinger i Danmark. De fleste patienter vil få protonterapi som led i kliniske forsøg, der har til formål at sikre optimal udvælgelse af patienter til behandlingen. Den første patient blev behandlet for hjernetumor i januar 2019, herefter følger patienter med kræft i hoved- halsregionen, børn med kræft, spiserørskræft og brystkræft. I 2020 startes behandling af kræft i brysthule, bughule og bækken.