Kirsten Grønbæk modtager årets “Pris for Klinisk Forskning 2025”

Kirsten Grønbæk er årets modtager af selskabets Pris for Klinisk Forskning, som er en personlig pris på 50.000 kr. Kirsten Grønbæk er professor, overlæge på Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet. Prisen blev overrakt ved selskabets Fødselsdagsfest den 10. oktober 2025.

Prisens formål: Uddeling til en dansk lægevidenskabelig forsker, som har udøvet fremragende forskning på det kliniske sundhedsvidenskabelige område. Forskningen skal have fået national og international betydning for patientbehandlingen indenfor det pågældende område.