Indlæser Begivenheder

Medicinsk uddannelse i det 21. århundrede

 

Lars Konge, professor, overlæge, ph.d., CAMES 

Det traditionelle mesterlæreprincip har været hjørnestenen i den postgraduate uddannelse af læger igennem århundreder. Mere komplekse medicinske procedurer og en øget fokus på patientsikkerhed og effektivitet har nødvendiggjort nye uddannelsesmetoder – ”See one, do one, teach one” er ikke længere acceptabelt.

Professor i Medicinsk Uddannelse, Lars Konge, fra Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES), vil fortælle om den nyeste udvikling indenfor simulationstræning af læger. Hvilken evidens er der på området og hvor langt er vi fra visionen om at ”Læger øver sig inden de udfører procedurer på patienter”?