Indlæser Begivenheder

Digitale data redder liv – om at banke en digital health forretning op fra bunden

Foredraget den 19. november afholdes både fysisk og virtuelt.
Tilmelding er KUN nødvendig, hvis du ønsker at deltage virtuelt. Tilmelding til virtuel deltagelse.
Ønsker du at deltage fysisk i mødet er der ingen tilmelding, og du møder blot op på dagen.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Bitten Dahlstrøm på kms@dadl.dk eller telefon 3544 8401.


Eske Kvanner Aasvang, klinisk professor, overlæge, afdeling for Bedøvelse og Operation, Rigshospitalet og Christian Meyhoff, professor, Anæstesiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Fra klinisk frustration til kommercielt produkt: De to anæstesiologiske professor Eske K Aasvang (Rigshospitalet) og Christian S Meyhoff (Bispebjerg Hospital) vil fortælle om udviklingen af det AI-støttede kliniske supportsystem WARD (Wireless Assesment of Respiratory and circulatory Distress). Deres beretning starter i tiden med frustration over unødige alvorlige komplikationer hos ellers velbehandlede indlagte patienter, som opstår mellem de manuelle målinger af vitalparametre. Dernæst med identifikation af behov for at ændre måden vi har observeret patienter på i over 100 år, til et multidisciplinære innovationsprojekt, de konkrete resultater og den kommercielle og regulatoriske proces for at nå frem til CE-mærkning. Foredraget vil lægge op til diskussion af det samfundsmæssige behov for innovative løsninger og de eksisterende strukturelle udfordringer samt rollerne som læger og iværksættere.


Niels Kvorning, læge, ph.d., post.doc., Herlev og Gentofte Hospital og administrerende direktør, Melatech ApS

Den nødvendige virksomhed
Kort oplæg om af vejen fra medicinstuderende til læge og iværksætter. Hvad der startede som en ide til et forsningsprojekt endte som en en platform til understøttelse af huddiagnostik på tværs af sektorerne. Der vil blive beskrevet nogle af de vanvittige valg der blev truffet for at sikre klinisk anvendelighed trods kommercielle kræfters træk i modsatte retninger. Herudover gennemgås den tunge marathon igennem sundhedssektorens administrative labyrinth. Og alt med fokus på hvor vigtigt det er med det gode samarbejde.