AFLYST – DEBATMØDE: Glutenrelaterede lidelser – hvad betyder det egentlig?

På grund af COVID-19 udbrud aflyses det planlagte debatmøde den 31. marts 2020.

Cøliaki eller ikke cøliaki?

Jüri Johans. Rumessen, enhedschef, Forskningsheden og overlæge, dr. med., Patientforløb og Organisation, Herlev og Gentofte Hospital

Cøliaki er en livslang autoimmun sygdom, der optræder i genetisk disponerede individer og udløses af glutenholdige fødevarer. Cøliaki medfører forandringer i tyndtarmsslimhinden og et malabsorptionssyndrom samt en række ekstraintestinale manifestationer. Prevalensen i DK er ½-1 %, op mod 80% heraf er udiagnosticerede. Ubehandlet cøliaki er forbundet med risiko for komplikationer, herunder cancer og osteoporose, mortalitetsraten ved cøliaki er forøget.

I den sidste dekade er beskrevet tilstande som ikke er cøliaki eller klassisk hvede-allergi, men som er associeret med gastrointestinale symptomer efter indtagelse af glutenholdige produkter, især hvede (s.k. non-cøliaki gluten/hvedesensitivitet). Tilstanden er kontroversiel som nosologisk enhed.

Foredraget vil fokusere på diagnostiske dilemmaer og sygdomskomplikationer.

Epidemiologiske studier af cøliaki: Skal vi anbefale screening?

Allan Linneberg, centerchef, professor, overlæge, ph.d., Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Cøliaki (glutenintolerans) er en hyppig og livslang immunbetinget sygdom med intolerans overfor gluten i hvede, rug og byg. Cøliaki kan medføre kronisk betændelse i tarmen og mangel på livsvigtige næringsstoffer og risiko for kræft i mavetarmkanalen. Den kendte forekomst af cøliaki i DK er ca. 60-80 per 100.000 personer, men screeningsundersøgelser af den almindelige befolkning viser at forekomsten kan være op til 10 gange højere. Langt de fleste med cøliaki har dermed ikke fået en diagnose og er dermed ikke i behandling med glutenfri kost. Dette har ført til overvejelser om hvor vidt vi skal screene for cøliaki i befolkningen. Cøliaki opfylder flere af WHO’s kriterier for massescreening, men der er stadig behov for mere viden om, hvordan det går de mange tilfælde af ikke-diagnosticeret, og dermed ikke-behandlet, cøliaki. Patienter med cøliaki har ofte været igennem mange undersøgelser og kontakter til sundhedsvæsenet før diagnosen endeligt stilles. Dette er utilfredsstillende for patienterne, hvorfor der er brug for mere viden om hvornår man skal mistænke diagnosen cøliaki og hvordan man tester for cøliaki.