Indlæser Begivenheder

Organdonation – Hvad er og kan Donation efter Cirkulatorisk Død (DCD) tilføre området?

 


Introduktion til Donation og hvor/hvordan DCD passer ind både nationalt og internationalt ved Niels Risør Hammer, cheflæge, Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Rigshospitalet


Fra efteråret 2023 er det i Danmark nu muligt at blive organdonor efter kriteriet for cirkulatorisk død. Donation efter cirkulatorisk død (DCD) indføres som et supplement til donation efter hjernedød (DBD) – men hvad vil det få af betydning for donationsområdet i Danmark? Hvordan har indføringsprocessen været, hvad er de internationale erfaringer på området og hvor adskiller DCD sig fra DBD – både fra et sundhedsvidenskabeligt og et pårørende synspunkt? Implementeringen er i fuld gang på landets fire store hospitaler, hvor vi gennem blandt andet tværfaglig, simulationsbaseret træning har forberedt os på at løse denne komplekse opgave. Målet er at opretholde den største mulige respekt og omsorg for de efterladte og samtidig sikre det bedste resultat for recipienterne. Rune Damgaard Nielsen, afdelingslæge, Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Rigshospitalet vil med dagens oplæg søge at afklare disse spørgsmål og tage jer med ind i styrehuset på implementeringen af DCD på Rigshospitalet.