Idrætsmedicin og idrætsortopædi – De sunde livsstilsskader

Michael Kjær, professor, overlæge, dr.med.,
Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Idrætsmedicin:

Selvom regelmæssig fysisk aktivitet er helbredsmæssigt sundt (og samfundsøkonomisk kan betale sig), medfører det også en lang række akutte og kroniske skader. Disse rammer overvejende muskler, sener, ledbånd, brusk og knogle, og selvom specielt overbelastningsskader ikke helt er forstået patogenetisk, så ved vi i dag meget om hvorledes vævet tilpasser sig belastning eller mangel på samme. Vort bindevæv tilpasser sig kun langsomt til ændret belastning, mens immobilisering/sengeleje kan nedsætte vedligeholdelsesprocesser i vævet betydeligt. Grænsen mellem optimal fysiologisk tilpasning til træning og skadesudvikling er hårfin. Med alderen ændres vævets evne til træningstilpasning, men betydelige træningseffekter kan opnås selv i høj alder. Det vides endvidere at tidlig og afpasset genoptræning er afgørende for korrekt og hurtig vævsopbygning, og således for at komme retur til idræt, og et samspil mellem mekanisk belastning, anabole vævsfaktorer og inflammationstilstand er vigtig for skades-regeneration.

Per Hölmich, professor, overlæge, dr.med.,
Sports Ortopædisk Forskningscenter København og Artroskopisk Center,
Amager-Hvidovre Hospital.

Idrætsortopædi:

Den ortopædkirurgiske behandling af idrætsskader har i de sidste 20-30 år gennemgået en rivende udvikling. For 30 år siden var der kun meget begrænset interesse og viden om emnet, og den artroskopiske kirurgi var en helt ny og uudviklet disciplin. I samme periode ændrede den ikke-kirurgiske behandling af muskuloskeletale problemer sig, da det fysiurgiske speciale var blevet nedlagt i 1982 og blev »overtaget« af reumatologien.
Langt de fleste patienter med idrætsrelaterede problemer som henvises fra almen praksis ender i dag på ortopædkirurgiske afdelinger. Det betyder, at ortopædkirurgen skal kunne diagnosticere og behandle uanset om problemerne skal behandles kirurgisk eller ej.
Behandlingstilbuddet er meget bredt fra åben og artroskopisk kirurgi, over aflastning, indlæg og bandager til fysioterapi, kiropraktik og injektionsbehandling. En del af disse behandlinger varetages naturligt på ortopædkirurgiske afdelinger. Et paradigmeskift, på baggrund af nyere studier og til dels drevet af fagpolitiske interesserer, er sket i de senere år, således at behandling med træning anbefales som førstevalg til skader, der ellers traditionelt overvejende blev behandlet kirurgisk.