Brystkræft og brystrekonstruktion fra et kirurgisk perspektiv

Tove Holst Filtenborg Tvedskov, Klinisk lektor, overlæge, dr.med, Ph.D, 
Brystkirurgisk afdeling, Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital

og 

Lisbet Rosenkrantz Hölmich, Professor, overlæge, dr.med., 
Afdeling for Plastikkirurgi, Herlev og Gentofte Hospital

Udviklingen inden for brystkræftbehandling går i retning af mindre og mere skånsom kirurgi. Andelen af patienter, der tilbydes brystbevarende operation, udgør i dag ca. 75 %, ligesom andelen af patienter der tilbydes aksilrømning er reduceret, og det undersøges aktuelt om strålebehandling i nogle tilfælde helt kan erstatte aksilrømning og dermed reducere risikoen for arm-morbiditeten. En stigende brug af kemoterapi før operation kan yderligere reducere det kirurgiske indgreb, hvorved brystbevarende operation bliver teknisk mulig hos flere patienter og aksilrømning kan undgås. Nye teknikker har vundet indpas, hvor små tumores eller tumorrester efter kemoterapi markeres med radioaktivt iodkorn for at sikre, at det rigtige væv fjernes. Anvendelse af omflytning af brystvæv i forbindelse med den brystbevarende operation muliggør fjernelse af selv store tumorer med tilfredsstillende kosmetisk resultat. Såfremt hele brystkirtlen fjernes kan man foretage samtidig brystrekonstruktion (primær brystrekonstruktion), hvis patienten ønsker dette og det skønnes forsvarligt; eller det kan gøres sekundært, når den medicinske adjuverende behandling er overstået.  Et stigende antal patienter rekonstrueres primært, og således bevarer man mere af brystets hud og i nogle tilfælde også brystvorteområdet. Tilkomst af biologisk acellulær dermis eller andet nedbrydeligt mesh-materiale, som bruges til at støtte implantatet med,  muliggør at man kan udføre rekonstruktion med implantat af brystet i ét stadium. Rekonstruktion kan også foretages med eget væv, og derved undgås fremmedlegeme-komplikationer.