Indlæser Begivenheder

Kromosomfejl hos unge kvinder

Det er muligt at se foredraget i nedenstående video.

Eva Hoffmann, Professor, Grundforsknings Center for Kromosome Stabilitet, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Vi har længe vidst at medfødte genetisk betingede sygdomme er meget høj i mennesker – 15% af alle graviditeter har kromosomfejl og 6-8% af alle børn bliver født med genetiske varianter der fører til forhøjet risici for alvorlige sygdomme. Et af de store biomedicinske spørgsmål er hvordan og hvornår i vores udvikling små som store genommutation opstår. Nye teknologier inden for single-cell sekvensering har muliggjort direkte analyser af individuelle æg, sæd og embryoner og vores studier viser at kromosomfejl i kvinders æg følger i U kurve med alder – gennemsnittet er at 30% af kvinders æg har en kromosomfejl og incidensen hos teenagere på 15 år den sammen som hos maternelt ældre kvinder (35 år)1. Kromosomfejlene er ikke de samme hos unge og ældre kvinder, men i stedet er det specifikke kromosomer der laver fejl og fejlene er forskellige hvilket giver basis for en model at fertilitetskurver hos kvinder er betinget af ’kromosomal aldring’, der bliver drevet af komplekse epigenetiske og genetiske netværk. Hos tidlige embryoner har op til 70% og det er en kombination af fejl der kommer fra de tidlige celledelinger hvor embryonet endnu ikke er ’vågnet’ og begyndt at lave genprodukter men i stedet er afhængig af maternelle faktorer fra ægget. Oplægget vil indeholde en gennemgang af hvad vi ved om mekanismer, implikationer for klinisk genetik og fertilitetsbehandling, samt betydning for genommutationer og genredigering i embryoner2.

 

Referencer
Ottolini et al. Nature Genetics, 2015; Gruhn et al., Science, 2019.
2Hoffmann og Roig, Cell, 2020.