Cancerscreening – fordele og ulemper

Niels Kroman, cheflæge, professor, dr.med.,
Kræftens Bekæmpelse

I Danmark tilbydes screening for kræft i livmoderhalsen, tarmkræft og brystkræft.
Disse screeningsprogrammer er indført på basis af videnskabelig evidens af effekt i form af nedsat dødelighed for de pågældende kræftformer for personer der deltager i screeningsprogrammerne. Evidensen vil blive gennemgået samt risikoen for overdiagnostik over overbehandling. En række andre kræftformer findes der også potentielle screeningsredskaber for, men man mangler her evidens for en gavnlig effekt.
Et interessant perspektiv er, at en effektiv vaccination af befolkningen mod HPV på lang sigt måske kan medføre, at screening for kræft i livmoderhalsen på et tidspunkt ikke bør fortsættes, hos kvinder der har gennemført vaccinationsprogrammet.

Karsten Juhl Jørgensen, overlæge,
Det Nordiske Cochrane Center

Screening rettet imod forstadier til kræft, kan potentielt reducere både forekomst og død af sygdommen. Screening for livmoderhalskræft og visse typer tarmkræftscreening kan således reducere sygdomsbyrden på befolkningsniveau. Selvom også disse typer screening har skadevirkninger, er der bred enighed om, at dette opvejes af fordelene.
Screening, der har til formål at fremrykke diagnosetidspunktet, kan ikke reducere forekomsten af kræft, men i nogle tilfælde dødeligheden. Disse typer kræftscreening har dog ofte betydelige skadevirkninger i form af overdiagnostik. Dette er grunden til, at vi i Danmark fx ikke screener systematisk for prostatakræft, selvom det sandsynligvis har effekt på dødeligheden. Screening for fx neuroblastom hos børn reducerer ikke dødeligheden og har betydelige problemer med overdiagnostik. Her er valget enkelt – vi skal ikke screene. Det minder os om, at vi skal kræve solid evidens og at vi ikke kan tage en gavnlig effekt af tidligere diagnostik for givet. For brystkræftscreening er balancen mellem gavn og skade hårfin og modstridende evidens komplicerer debatten.